Klokkebjerg har 65 boliger for enkeltpersoner, og nogle har en størrelse, hvor der kan bo ægtepar, hvis begge er visiteret til plejebolig.
De første beboere flyttede ind på Klokkebjerg i februar 1970. Den første bestyrelse havde en aftale med Skjern Kommune om, at man fra andre kommuner også skulle have mulighed for at bo på Klokkebjerg. Den ordning er fortsat lige siden.
Der er fuld valgfrihed til at søge om plads på plejehjem i en anden kommune end den, du bor i.
Ønsker du at blive beboer på Klokkebjerg, skal du søge om godkendelse til en plejebolig i den kommune, du bor i. Visitationen i kommunen, hvor du bor, afgør om du er berettiget til en plejebolig.
Borgere i Ringkøbing-Skjern kommune
Borgere i andre kommuner
Boligerne
Klokkebjergs to-rumsboliger har et individuelt boligareal mellem 42 og 51 m2. Et-rumsboligerne på den skærmede enhed har et boligareal på ca. 30 m2. Hertil kommer m2 fra fællesarealerne, som udgør det samlede boligareal.
Til hver bolig hører der en el-seng, sengebord og gardinstænger. Gardiner og det øvrige indbo sørger beboeren selv for. Der er et lille køkken med overskabe, vask og køleskab.
Boligerne på Klokkebjerg er underlagt de samme regler som almene plejeboliger, og en boligforening med separat budget og regnskab. I forbindelse med generalforsamlingen i beboer- og pårørenderådet informeres om sidste års regnskab.
Der bliver oprettet lejekontrakt for hver bolig. Beboerne betaler indskud, husleje og et acontobeløb for vand og varme til Klokkebjerg. Afregning for el sker direkte til el-udbyder. Klokkebjerg melder flytning til el-selskab efter aftale. Hvert år udarbejdes et forbrugsregnskab af vand og varme for hver beboer.
Beboerne kan søge om boligstøtte hos ved Udbetaling Danmark via www.borger.dk.
Billeder fra møbleret bolig




Billeder fra terrasse og have foran bolig



Billeder fra tom bolig



Kontaktperson
Hver beboer har 2 kontaktpersoner, som er de primære i forhold til trivsel for den enkelte og er bindeled mellem plejehjemmet og de pårørende m.v.
I forbindelse med indflytningen vil kontaktpersonerne tage kontakt og få planlagt en god indflytning.


Økonomi
Som beboer på Klokkebjerg får du din pension som hidtil. Du betaler husleje, kost, vask og en servicepakke (hygiejne artikler).
Derudover er det muligt at søge boligstøtte via www.borger.dk.
Indboforsikring, TV-kanaler og internet
Indbo- og ansvarsforsikring er indregnet i huslejen.
DR-kanaler er frit tilgængelige samt Klokkebjergs egen kanal. Yderligere TV-kanaler tilkøbs individuelt.
På Klokkebjerg er der et gæstenet som frit kan benyttes.
